Politiet opruster fartkontrol
Politiet sætter mere mandskab og bedre udstyr ind i kampen mod fartsyndere.
30. mar 2004, kl. 16:06
Mere end 30 dage gammel
Politiet opruster den automatiske fartkontrol, så op imod dobbelt så mange østjyske bilister i fremtiden vil få en bøde for at køre for hurtigt.
Sidste år kørte 21.000 bilister i politiets fotofælder, men det tal vil sandsynligvis stige til 50.000. Politiet har nemlig ansat en mand på fuld tid til at tage sig af fartkontrollen, som hidtil udelukkende er blevet udført af pensionerede politifolk.
Ud over en ekstra fuldtidsstilling håber politiet også, at en ny, forbedret film kan sørge for, at færre billeder skal kasseres på grund af for dårlig kvalitet.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.