Politiet jagter tricktyve

Både i Randers og i Ebeltoft efterlyser politiet tricktyve

Foto: Colourbox

En 95-årig mand blev i Ebeltoft kontaktet af en mand og en kvinde, der talte et sprog, han ikke kunne forstå.

Da han kom hjem opdagede manden, at hans pung var blevet stjålet. Østjyllands Politi har udsendt et signalement af de to personer:

Den ene er mand, østeuropæisk af udseende, 30-40 år gammel, 160-170 centimeter, kraftig af bygning, hvid hudfarve og talte et fremmedsprog.

Den anden er en kvinde, ligeledes østeuropæisk af udseende, omkring 30 år, almindelig af bygning, brunt hår og talte et fremmedsprog.

I Randers blev en 47-årig kvinde ligeledes udsat for tricktyveri.

En udenlandsk kvinde spurgte på gebrokkent dansk om hjælp til at finde en adresse, og i mellemtiden stjal hun både dankort og personalekort fra den 47-åriges taske.

Hun beskrives som kvinde, østeuropæisk af udseende, 30-45 år, 160-165 centimer, lys i huden, kraftig af bygning og med langt sort hår, en mørk vorte over venstre øjenbryn og så talte hun dansk med kraftig accent.

Hun var iført grå stramme leggins med sort mønster, rødlig t-shirt med lange ærmer, og hun var i besiddelse af en mobiltelefon.

Oplysninger i sagerne kan gives til politiet på telefon 114.