Politiet jagter møbeltyve

Brød ind i privat bolig i Over Hornbæk

Foto: Colourbox

Politiet leder efter en eller flere gerningsmænd, som tilsyneladende er gået målrettet efter designermøbler under et indbrud i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind i en privat bolig på Birkevænget i Over Hornbæk ved at bryde et vindue op.

Derefter stjal de to Wegner-sofaer samt fire stole af samme arkitekt.

Derudover forsvandt indbrudstyvene med yderligere to borde samt tre lamper og forskelligt sølvtøj.

Tyveriet blev anmeldt til politiet torsdag.