Politiet ind i sag mod spiller
Afhører og ser tv-billeder for at vurdere, om det var vold
Østjysk Politi går nu ind i sagen om Randers FC's Remco van der Schaaf overfald på en modstander i kampen mellem Randers og Hobro i søndags.
- Efter at have set TV-billederne, har vi valgt at gå ind i sagen. Så nu tager vi kontakt til den forurettede for at få en forklaring, siger vicepolitikommissær Carsten Dahl til tv2sport.dk.
Hvis den overfaldne spiller Mads Justesen fra Hobro vil anmelde episoden, bliver Remco van der Schaaf sigtet og kan forvente en voldssag.
- Hvis forurettede ikke vil anmelde det, så bliver det lidt sværere, men så skal Østjyllands Politi se, om de vil løfte bevisbyrden selv, og der har vi jo TV-billederne, siger vicepolitikommissæren.
DBU's disciplinærudvalg vil i løbet af ugen også se nærmere på tv-billederne.