Politiet fanger dobbeltrøver
Politi har fanget 31-årig mand, som mistænkes for at stå bag to røverier.
14. jan 2011, kl. 14:32
Mere end 30 dage gammel
Manden har i længere tid været eftersøgt, og ifølge Østjyllands Politi står han bag et røveri mod Kiwi på Møllevangs Allé i Aarhus begået d. 5. november sidste år og med pistol have truet personalet til at udlevere omkring 8000 kr. samt flere pakker cigaretter.
Præcis en måned efter d. 5. dec. blev Bodegaen på Åboulevarden i Aarhus udsat for røveri, også her truede han personalet med en pistol.
Han forsøgte forgæves at få en medarbejder til at udlevere kontanter, men medarbejderen satte sig i mod, og røveren valgte derfor at flygte fra stedet.
Den 31-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 13.00.