Politi genoptager Pernille-sag

Østjyllands Politi vil nu undersøge, om Pernille Oldenborg Lind fra Galten blev myrdet

Da dengang 14-årige Pernille Oldenborg Lind i 2006 blev fundet død i sit hjem i Galten, konkluderede politiet, at der var tale om selvmord.

Siden er der kommet oplysninger frem, som sår tvivl om den konklusion, og Pernille Oldenborg Linds mor har anmodet Østjyllands Politi om genoptage efterforskningen.

Torsdag besluttede Østjyllands Politi så at åbne sagen igen.

- Vi har vurderet, at de nye oplysninger giver anledning til en fornyet undersøgelse af omstændighederne ved dødsfaldet. Derfor har jeg i samråd med chefanklageren og chefpolitiinspektøren bedt erfarne efterforskere om se på sagen igen, siger politidirektør Jørgen Ilum.