Politet glade for peberspray
I Silkeborg brugte politiet i 2008 peberspray 11 gange, og betragter det nye våben som som en gevinst for politiet.
Pebersprayen blev blandt andet anvendt da en 20-årig mand i august skulle anholdes ved Brews?n?Bongo i Hostrupsgade. Det skriver Midtjyllands Avis.
Her slog en 20 årig mand fra Lystrup en gæst, sparkede en dørmand og nikkede en anden dørmand en skalle. Ved anholdelsen nikkede han også en betjent en skalle og da flere af den 20-åriges kammerater virkede truende, brugte betjentene pebersprayen.
- Det er et eksempel på, at pebersprayen er et godt middel for os. Særligt i nattelivet, hvor fulde og narkopåvirkede folk ofte er svære at tale til ro og få til at makke ret, siger vicepolitikommissær René Pagh fra politiet i Silkeborg til Midtjyllands Avis.