Piger skal da spille rockmusik

Musikalsk workshop skal give piger lyst og selvtillid til at spille sammen

02:14

1 af 2

Rundt omkring på de danske musikkonservatorier og spillesteder er de fleste musikere og bands af ét og samme køn, nemlig hankøn.

Den balance forsøger en musikalsk workshop i denne uge at rette op på. Her mødes 24 piger mellem 14 og 20 år for at øve sammen i Aarhus.

Workshoppen hedder 'Pige beat' og har til formål at motivere pigerne til at turde kaste sig ud at spille på trommer, bas og andre instrumenter, der blandt andet er kendt inden for rockmusikken.

For mange piger handler musikken ligeså meget om det sociale fællesskab, og derfor kan workshoppen måske virke som et spark til at komme i gang, fortæller Kristine Bjørg fra Grobund Bandakadem, der er arrangeret den musikalske workshop:

- Jeg tror, at de skal opleve, at der er andre, der også har lyst til det, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det faktum, at der kun er piger til stede under det tre dage lang arrangement, bliver af flere af deltagerne nævnt som en stor fordel:

- I mange bands er der rigtig mange drenge, der har det sådan, at det kun er drenge, der kan spille guitar eller kun drenge, der kan spille bas, men det kan pigerne også, siger Mie Arberg

En undersøgelse fra 2012 viste, at kønsbalancen inden for rytmisk musik er skæv. 20 procent er kvinder, og 80 procent er mænd.

I tv-indslaget øverst i artiklen kan du møde Johanne Astrid Poulsen, der fik lov til at komme med til workshoppen, selvom hun er bare otte år gammel.