Penis på kirkegård

En gravsten behøver ikke nødvendigvis være et poleret stykke granit. I hvert fald ikke på Nordre Kirkegård i Randers.

Genrefoto.

På kirkegården i det nordlige Randers har mange fundet deres sidste hvilested under sten, blomster og buske.

Men en gravsten behøver ikke nødvendigvis være et poleret stykke granit. Derfor har man på kirkegården gennem to år udstillet forskellige kunstneres bud på, hvordan et gravmæle også kan se ud.

Og nu er der kommet endnu et monument til. Værket er skabt af stenhuggeren Filip Møller fra Horsens. Den østjyske kunstner er ikke i tvivl om, hvad det forestiller:

- En kæmpe pik. Ganske enkelt, siger Filip Møller til TV 2 | ØSTJYLLAND.