Penge til syge børn
Børneafdelingen på Skejby Sygehus bliver 100.000 kroner rigere på onsdag.
Borgmester Louise Gade (V) overrækker onsdag formiddag i alt 100.000 kroner til Børneafdelingen på Skejby Sygehus.
Beløbet stammer fra en spontan indsamling ved en Arosia-festaften på VarnaPalæet lørdag 29. marts 2003 for 200 århusianere. Louise Gade og hendes mand deltog i festen, der endte som et "fundraisingparty".
Ved tre tidligere arrangementer er der siden den første festaften i marts 2000 indsamlet mindre beløb, som er doneret tilbørneafdelinger på Skejby Sygehus og til Århus Pigegarde.
Efter ønske fra festdeltagerne gives pengene i år til Børneafdelingen på Skejby Sygehus, hvor beløbet vil blive anvendt til indkøb af materialer til beskæftigelse og underholdning af indlagte børn, et ophængt TV, video til to sengepladser, spil til PC og Playstation og til udflugter eller festlige arrangementer for børnene.