Patienter glade for behandling
Region Midtjylland scorer igen højt i landsdækkende tilfredshedsundersøgelse
Endnu engang kan Region Midtjylland bryste sig af at have landets mest tilfredse patienter.
Det viser 'Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser' for 2014, som netop er blevet offentliggjort i dag.
Undersøgelsen er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 140.625 patienter på landets sygehuse, som har været indlagt akut, planlagt eller har været ambulant.
Se også: Glade patienter på hospitalerne
Patienterne har skulle svare på spørgsmål om for eksempel kommunikation, hygiejne, medbestemmelse og overordnet oplevelse af sygdomsforløb.
På 31 ud af 32 spørgsmål lå de akut indlagte patienters svar over landsgennemsnittet, mens det var gældende, hvad angår 25 ud af 28spørgsmål og 32 ud af 35 for henholdvis de ambulante og planlagt indlagte patienter.
Det samlede antal tilfredse tilbagemeldinger placerede altså igen sygehusene i Region Midtjylland blandt de fem danske regioner.
Sygeplejefaglig direktør for Aarhus Universitetshospital, Vibeke Krøll, roser personalets indsats, men mener samtidig, at der er plads til forbedring, når det eksempelvis kommer til at inddrage de pårørende i behandlingen:
- Det er afgjort et område, vi skal blive bedre til. Patienten er ekspert på sit eget liv, vi er det på det sundhedsfaglige. Og de to perspektiver skal mødes meget bedre. Måske vi skulle starte alle møder med patienten ved at spørge: "Hvad er vigtigt for dig?", siger hun i en pressemeddelelse.
Du kan se hele den samlede patienttilfredsheds-undersøgelse ved at klikke her.