Pas på der er huller i vejen!
Kommune har ikke råd til at vedligeholde veje
24. aug 2011, kl. 16:09
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg Kommune opgiver nu at lappe hullerne i flere af kommunens asfaltveje. I stedet sætter man skilte op for at advare trafikanterne.
Vejene er så ødelagte, at det ikke længere nytter noget at reparere dem. Der er brug for helt ny asfalt. Men det er der ikke råd til. Kommunen mangler 50 millioner kroner.
- Det er ikke en brugbar løsning at vejene ikke bliver
repareret, men vi har simpelthen ikke pengene til at vedligeholde dem. Derfor er vi nu i gang med et udbud, der skal give os svar på, hvor meget det vil koste, hvis det er et privat firma, der vedligeholder de kommunale veje, siger Claus Leick formand for miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune til TV 2 | ØSTJYLLAND.