Hjemløse bygger selv - sådan får de et hjem og en ny start

Et projekt i Aarhus lader hjemløse bygge deres egne små huse. - Det er fantastisk at blive husejer, siger en af de hjemløse.

06:44

Der bliver flere og flere hjemløse - også i Aarhus - men nu har en privat organisation fået en ide. Hjælp til selvhjælp, kan man kalde den. Nu skal de hjemløse nemlig selv bygge deres egne, mobile hytter i træ.

Det lyder umiddelbart logisk, at det bedste man kan gøre for en hjemløs, er at give ham eller hende et sted at bo.

Men i Aarhus har man valgt at gøre lidt mere. 

Her tilbyder man ikke bare en række hjemløse et sted at bo. Her er de hjemløse selv med til at bygge deres nye huse.

Læs også Pas på brunstige hjorte: Er smurt ind i mudder, tis og sæd

- Der er mange drømme, der popper op i hovedet, og jeg kan ikke vente med at flytte ind. Det kribler lidt i fingrene, siger Asbjørn Nielsen, der er 24 år og har været hjemløs nogle år.

Men nu er han i fuld gang med at bygge sit eget hus, som efter planen skal stå klar til december.

- Det betyder, at jeg ikke skal leve ud fra en rygsæk mere. Jeg kan endelig få fodfæste og begynde at sætte nogle mål for mit liv. Og det er så her, projektet virkelig har hjulpet mig med at turde drømme igen og få et håb om, at jeg nok skal få det godt, siger Asbjørn Nielsen.

00:54

Video: Kim bygger flytbare huse til hjemløse.

Luk video

Husene kan flyttes rundt

’Projekt Udenfor’, der står bag byggeprojektet i Aarhus, lægger vægt på to ting. For det første, at de nybyggede huse kan flyttes rundt efter behov og stilles midlertidigt op på eksempelvis ubebyggede grunde.

Læs også Indsamling: Der ligger en omsorg i hjemmestrikkede sokker

For det andet, at de hjemløse selv er med til byggeriet. Filosofien er, at det sætter en menneskelig udvikling i gang på en helt anden måde, end hvis man blot tilbyder den hjemløse en campingvogn eller noget tilsvarende at bo i.

Læs også Forsorgshjem på vej i Silkeborg: - Jeg er ovenud lykkelig

- Jeg tror, det med at skabe et hjem er vigtigt. Og her handler det ikke bare om at bygge et hus. Det handler også om at genopbygge et menneske, der på et tidspunkt har haft det rigtigt svært, forklarer Lisbeth Pilegaard, der er direktør i 'Projekt Udenfor'.

Et billede af et typisk hus, som dét, de hjemløse bygger til sig selv.  Foto: Grafik: Arkitekter Uden Grænser

El og varme - men ikke noget vand

Alle husene er 15 kvadratmeter store. Med el og varme, men uden køkken eller toilet.

Og det er nok til, at Asbjørn Nielsen tør begynde at drømme om fremtiden:

- Jamen, det bliver min lille oase. Det er her, jeg kan få lov til at gro og blive til den, jeg ved, jeg kan blive. Det giver mig håb om fremtiden. Jeg går fra at være hjemløs til at blive husejer. Det er fantastisk, siger han.

Læs også Teenagere terroriserer nabolag med høj musik, ræsende scootere og glasskår

I dag er det den årlige ’Hjemløsedag’ i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse er der 6.635 af dem i Danmark.

Men om alt går vel, så falder tallet til december altså med mindst én.