26-årig døde af medicinforgiftning - og hun er ikke den eneste, afslører række af obduktioner

For første gang har en række af landets førende retsmedicinere undersøgt, hvorfor psykisk syge dør 20 år tidligere end resten af befolkningen

Psykisk syge har en overdødelighed i forhold til andre. I maj døde 26-årige Sofie Aabling af medicinforgiftning, mens hun var indlagt på Viborg Hospital. Foto: Privatfoto

Der er grund til at være ekstra meget på vagt, når man udskriver psykofarmika til patienter med psykisk sygdom.

Sådan lyder det fra en af landets førende statsobducenter.

I går fortalte TV 2 historien om 26-årige Sofie Aabling fra Bryrup ved Silkeborg, som ifølge obduktionsrapporten døde af forgiftning med det antidepressive medicin, som hun var i behandling med.

Læs også 26-årig østjyde død af medicinforgiftning på hospital: - De har slået min datter ihjel

Hospitalsdirektøren fra det hospital, hun døde på, kaldte sygdomsforløbet ”spektakulært”.

Men nu viser ny endnu ikke offentliggjort forskning, at Sofie Aabling langt fra er den eneste med en psykisk sygdom, der er død af medicinforgiftning.

- Der er mange, lyder det fra Jytte Banner, der er statsobducent og professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, og som over for TV 2 løfter sløret for nogle af de foreløbige resultater.

Hver 10. obducerede er død af psykofarmaka

Ganske usædvanligt har en række af landets førende retsmedicinere fra tre universiteter nemlig fundet sammen med blandt andet kemikere og genetikere i et nationalt projekt, de kalder ’Survive: Lad de døde gavne de levende’.

Læs også Flere diagnoser kastede Sofie rundt i systemet: - Det har ikke været godt nok

Siden projektet startede i 2013 har forskerne obduceret 500 afdøde med kendt eller mistænkt psykisk sygdom for at undersøge, hvorfor psykisk syge gennemsnitligt dør 20 år tidligere end resten af befolkningen. Og nu ligger de første resultater klar:

209 af de 500 obducerede er døde af forgiftning. 58 heraf er døde af forgiftning med medicin.

I virkeligheden burde ingen jo dø af medicinforgiftning. I hvert fald ikke ved et uheld, så der kan man sige, at det er 58 for mange.

Jytte Banner, statsobducent og professor, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Tallene er slående, mener Jytte Banner, der står i spidsen for projektet:

- I virkeligheden burde ingen jo dø af medicinforgiftning. I hvert fald ikke ved et uheld, så der kan man sige, at det er 58 for mange. I det hele tager er der mange i studiet, der dør af forgiftning af den ene eller anden årsag, siger hun.

00:43

VIDEO: Jytte Banner er statsobducent og professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hør interviewet her:

Luk video

Ifølge studiet døde 50 af de 500 obducerede af en dødelig forgiftning med mindst ét psykofarmaka. Altså hver 10. i projektet. Flest er døde som følge af såkaldte ’dobbeltdiagnoser’, hvor man både har en psykisk lidelse og et misbrug.

Resultaterne betyder, at Jytte Banner er overbevist om, at det er "usundt" at spise for meget medicin - og ikke mindst at spise flere forskellige slags. Det øger ganske enkelt risikoen for at dø, lyder det.

Og derfor er det vigtigt at føre kontroller. For medicinen kan jo være nødvendig for dem, der er rigtig syge, siger hun.

LAP: Det er os, der dør for tidligt

Ifølge Jytte Banner er det vigtigt at vide, hvad danskerne dør af, så man kan undgå, at vi bliver ved med at dø af de samme ting.

- Ved en obduktion får man en masse viden omkring, hvad det her dødsfald skyldes, og på den måde kan viden om død gavne de levende, siger hun.

- 58 forgiftede er 58 for mange, siger statsobducent Jytte Banner. Foto: Rasmus Aude / TV 2

Alligevel bliver der kun obduceret omkring 3-4 procent af de cirka 60.000 dødsfald, der er om året. Og det er en af årsagerne til, at ’ukendt dødsårsag’ er blandt de 10 hyppigste dødsårsager herhjemme uanset alder.

Det er "dybt tragisk", siger Hanne Skov Kadziola, der er presseansvarlig for Foreningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere. De føler sig forfulgt.

- Vi har en rigtig, rigtig grim statistik om, at vi dør alt for tidligt. Og det er indlysende, at det er vores allerstørste bekymring, at man ikke undersøger hvorfor. Det ville være rigtig godt, hvis der kunne komme flere tilbud om obduktion, for så kan det være, man kan redde nogen, siger hun.

Høje koncentrationer i hjertet

Et af de emner, der er blevet flittigt diskuteret de senere år, er, hvorvidt lægeordineret psykofarmaka er skyld i, at mennesker med psykiske lidelser dør af pludseligt hjertestop.

I forbindelse med Survive-projektet har forskerne fundet ud af, at koncentrationen af medicin ikke nødvendigvis er lige høj overalt i kroppen.

Læs også Hvorfor druknede Jonatan?

Den svinger faktisk meget, siger Jytte Banner.

- Dér har vi fundet, at nogen af lægemidlerne giver en syv gange højere koncentration i hjertevævet end i blodet, og der kan man jo gisne om, at hvis hjertevævet bliver påvirket af de her stoffer, så må det alt andet lige være rigtig, rigtig usundt at have en syv gange højere koncentration.

Den nye forskning tyder tillige på, at det er meget individuelt, hvem der ophober store mængder medicin i hjertet, hvilket kan være genetisk bestemt.

Det betyder, at personaliseret medicinering kan være et afgørende og vigtigt tiltag for psykisk syge, der bliver medicineret.

01:04

VIDEO: Den 26-årig Sofie Aabling fra Bryrup i Silkeborg Kommune døde i maj af medicinforgiftning på sygehuset i Viborg. Hendes mor er vred på systemet. Hør interviewet her.

Luk video

Dødelig dosis i kroppen på 26-årig

I sagen om Sofie Aabling målte retskemikerne en koncentration af lægemidlet fluoxetin i den unge kvindes krop, der var så høj, at den var ”forenelig med en alvorlig eller dødelig forgiftning”.

Lægemidlet er et antidepressiv, som hun havde fået gennem 13 år, men den 23. maj sagde hendes krop stop. Hvorfor, ved lægerne ikke.

Både Sofie Aablings familie og det bosted, Sofie Aabling boede på, råbte i tiden op til dødsfaldet op om, at den unge kvinde ikke kunne tåle medicinen.

Familien Aabling ved Sofies grav. Foto: Privatfoto

I bostedets dagbogsnotater blev hun beskrevet som en "zombie", der "gik hvileløst rundt", "havde kramper" og "vejrtrækningsproblemer". Men ingen tog advarslerne alvorligt, siger familien:

- Jeg er vred på systemet. Meget vred. De har taget min datter. De har slået min datter ihjel, siger Sofie Aablings mor, Connie Aaabling.

Familien kunne slet ikke kende Sofie Aabling til sidst. Foto: Privatfoto

Sundhedsstyrelsen er i gang

Connie Aabling mener ikke, at der blev ført tilstrækkelig kontrol med, om hendes datter kunne tåle medicinen.

Men faktisk er retningslinjerne for kontrol med den slags psykofarmaka også meget sparsom. Og det er politikerne opmærksomme på.

Netop nu har Sundhedsstyrelsen en revideret vejledning om antidepressiver til unge i høring. I den står, at de vil skærpe monotoreringen af patienten.

- Vi har retningslinjer og vejledninger, som specificerer, hvad der skal til for at give en god og omhyggelig behandling, når man behandler med de her lægemidler. Men det er ikke retningslinjer i sig selv, der gør forskellen. Det er også et spørgsmål om, at de behandlinger, som ikke er med medicin, også er tilgængelige, siger Marlene Øhrberg Krag fra Sundhedsstyrelsen.

Jytte Banner håber, at politikerne indser, at det også er vigtigt med flere obduktioner.

- Det er min overbevisning, at viden om død kan redde liv, siger hun.

Læs hele Sofies sygdomshistorie her