Kåret af kolleger som årets købmand

En købmandsbutik i Torsted ved Horsens samler nærmest på priser - nu er den kåret som årets butik

Rema 1000-butikken i Torsted ved Horsens har ikke bare Danmarks sødeste kassedame. Butikken er også blevet kåret som årets butik. Billledet er fra, da Susanne Kjær Petersen blev kåret til Danmarks sødeste kassedame. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

De må kunne noget særligt i Rema 1000 i Torsted ved Horsens. I april kårede ugebladet Hjemmet butikkens medarbejder Sussanne Kjær Petersen som Danmarks sødeste kassedame 2018.

Læs også Sussanne er Danmarks sødeste kassedame

Nu har Rema 1000 og butikkædens 317 købmænd valgt købmand Christian Henriksen og forretningen i Torsted som årets butik i hele landet. 

Salgsdirektør Mads Nysted, regionschef Klaus Pedersen, årets købmand Christian Henriksen og adm. dir. Henrik Burkal, Rema 1000, ved overrækkelsen af prisen. Foto: Peter Brinch

Kunderne i centrum

Begrundelsen for prisen er, at købmand Christian Henriksen og hans ansatte i butikken gennem flere år har skabt gode resultater og holder kunderne i centrum.

Butikken har dygtige og ansvarlige medarbejdere i et godt arbejdsmiljø, som skaber energi og bidrager til en god stemning i butikken.

Læs også Lille by mister både skole og købmand: - Det går ad helvede til

- Det er mit personales fortjeneste, at vi er blevet kåret som årets butik. Vi har et meget sammentømret hold. Det er en vigtig del af forklaringen, siger en glad og stolt Rema-købmand Christian Henriksen.

VIDEO: Rema 1000 har kåret købmand Christian Henriksen og forretningen i Torsted som årets butik i hele landet:

00:16 Luk video