Region kæmper for mindre bæltefiksering: - Det går for langsomt

Antallet af bæltefikseringer falder i regionen, men fastholdelser og tvangsmedicinering stiger, konkluderer rapport

Målet er at halvere antallet af bæltefikseringer og helt generelt nedbringe den øvrige tvang i 2020, som for eksempel når personalet fastholder en udadreagerende patient eller tvangsmedicinerer patienter. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Det går ikke godt nok med at få nedbragt andelen af bæltefikseringer i psykiatrien i Region Midtjylland.

Selv om andelen af bæltefikseringer falder fra 9,0 i 2016/17 til 7,2 i dag, så vurderer Sundhedsstyrelsen i en ny rapport, at regionen stadig er langt fra målet om at halvere.

- Når vi kigger på de tal, så tyder det på, at det går for langsomt for os i Region Midtjylland, siger Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør i Region Midtjylland, der dog påpeger, at tallene for 2018 isoleret set er bedre. 

Læs også Gina er en af de 'Sindssygt farlige': Stemmen siger 'slå ihjel'

Hos Regionspsykiatrien i Herning oplever de præcis samme udvikling. Her falder antallet af bæltefikseringer, mens fastholdelser og tvangsmedicinering stiger.

I 2017 blev 2,9 procent af de indlagte patienter udsat for fastholdelser. Det tal er i første halvår af 2018 steget til 4,7 procent. Samtidig er andelen af patienter, der tvangsmedicineres steget fra 3,6 procent til 3,8. 

- Politikerne har sagt til os, at det er bæltefikseringer, vi skal reducere. Både de enkelte bæltefikseringer, men også de langvarige bæltefikseringer. Det er vores hovedopgave og det, vi har sat fokus på. Kommer der andre politiske meldinger, så forholder vi os selvfølgelig til det, siger Claus Graversen.

01:54

Ulla Schou Rønnow Pedersen har oplevet at være bæltefikseret over 50 gange.Hun lider af personlighedsforstyrrelsen borderline, PTSD og generaliseret angst. Indslaget er fra november 2017.

Luk video

Kulturændring tager tid

Den ledende overlæge i Herning mener dog, at tallene skal ses i lyset af en større omstilling.

- Vi havde en overgang, hvor vi syntes, vi fastholdt patienterne meget mere, vi brugte også meget mere medicin, og det er så lige så stille faldet til ro igen, siger Janne Rezagi, ledende overlæge i Regionspsykiatrien Vest.

I foråret tog afdelingen for alvor fat på initiativer, der skal nedbringe tvang, men en kulturændring tager tid, påpeger overlægen

- Vi er godt i gang, og det er lige præcis et udtryk for en proces. Det er ikke noget, der sker over night, siger Janne Rezagi.

Læs også Hvorfor druknede Jonatan?

Psykiatri-Listen kritiserer

Mikkel Rasmussen er selv speciallæge i psykiatri og Psykiatri-Listens mandat i regionsrådet. Og han mener ikke, at et primært fokus på at nedbringe bæltefikseringer er den rigtige løsning.

- Det er en helt grotesk situation, hvis man et ensidigt fokus på bæltefikseringer, at man så glemmer, at tvang er mange ting, og resultatet så bliver, at man simpelthen skal fastholde en patient i flere timer i stedet for at putte patienten i bælte, som måske var bedre, siger Mikkel Rasmussen.

Han mener, at den simple løsning er at uddanne mere personale eller lade ledelsen gå i front og sikre, at der er nok hænder på gulvet til at forebygge. En løsning, som den sygeplejefaglige direktør ikke er helt enig i.

- Det er ikke nødvendigvis midler, der skal til. Der skal en dedikeret faglig indsats til og en dedikeret ledelsesmæssig indsats til, og midler gør også godt, siger Claus Graversen.

Målet er at halvere antallet af bæltefikseringer og helt generelt nedbringe den øvrige tvang i 2020, som for eksempel når personalet fastholder en udadreagerende patient eller tvangsmedicinerer patienter.