Nyt spor i søbads-brand: Politiet efterlyser to drenge

Politiet vil gerne i kontakt med to drenge i forbindelse med branden ved Vestre Søbad i Silkeborg. Drengene er set på knallert samme nat

Ved den voldsomme brand brændte et omklædningsrum ned til grunden. Foto: Peter Erfurt

Politiet har nu fået et nyt spor at gå efter i forbindelse med branden tidligt om morgenen ved Vestre Søbad i Silkeborg den 18. oktober.

Læs også Mener friluftsbad blev antændt - politiet søger hundeluftere

Her fik politiet en anmeldelse om brand klokken 4:42, men et vidne fortæller nu, at vedkommende samme morgen klokken 3:35 så to mænd på knallert, som kan have forbindelse til sagen.

02:58

Natten til den 18. oktober åd flammehavet herreomklædning. En bygning som blev brugt til kiosk og toiletter fik også betydelige skader. Video: Peter Erfurt

Luk video

Rødlig PGO-agtig knallert

De to drenge kørte på en rødlig PGO-agtig knaller på Søndre Ringvej mod syd i retning mod Frederiksberggade. De menes at være 16-17 år, begge iført hue, mørk jakke og cowboybukser.

Læs også Bruger af det brændte søbad: - Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så det

- De to drenge, vil vi meget gerne høre fra, siger politikommissær Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.

Ved den voldsomme brand brændte et omklædningsrum ned til grunden. Politiet formoder, at branden er påsat.

Få dage efter blev også Østre Søbad ramt af en brand. I den sag er en 15-årig dreng blevet sigtet.