Påkørte løber med vilje

Østjyllands Politi søger vidner i forbindelse med to mænd på en scooter bevidst har påkørt en kvindelig løber i det vestlige Aarhus

En 36-årig kvindelig løber blev slemt overrasket, da to mænd på scooter søndag aften kørte direkte ind i hende.

Den kvindelige løber kom løbende på Viborgvej ved Fasanvej i det vestlige Aarhus omkring kl. 20.30, da hun ser to mænd komme kørende på fortovet på en scooter.

Da fortovet er bredt, forventer hun, at de blot ville køre forbi hende, men da de er lige ud for hende, drejer den ene mand styret og kører direkte ind i hende, hvorefter hun bliver skubbet omkuld.

- Hun er kommet lettere til skade, og hun er selvfølgelig chokeret, siger Marianne Morgen, politiassistent fra Østjyllands Politi.

- Selvom hun mener, der ikke er nogen, der har set det, vil vi selvfølgelig gerne høre fra vidner, så vi kan finde de to mænd.

De to knallertkørere flygtede fra stedet i ukendt retning.