"Pæne unge" begår indbrud
Fem 17-18 årige stjal for 300.000 kr. i lokalområdet.
16. dec 2011, kl. 14:18
Mere end 30 dage gammel
Fem unge, som politiet betegner som "ganske almindeligt unge" fra såkaldt gode hjem, er afsløret som gerningsmænd til en række indbrud i Hjortshøj, Skæring og Egaa.
De er alle 17-18 år og ikke kendt af politiet i forvejen. Det menes at være et misbrug af hash og andre euforiserende stoffer, som har ansporet de unge til den kriminelle løbebane.
Det anslås, at de har stjålet for ca. 300.000 kr. ved 21 indbrud i området.
De har alle tisltået og kan nu se frem til straf og en problematisk anmærkning på straffeattesten.