Påkørsel indstiller togdrift mellem Skanderborg og Vejle

Togdriften er onsdag aften indstillet mellem Vejle og Skanderborg. Der er indsat togbusser på strækningen

Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Togene kører igen

Togene er begyndt at køre igen, dog med store forsinkelser.

Flere steder i Østjylland må de rejsende onsdag aften en tur i en togbus i stedet for et tog. Det skyldes en personpåkørsel ved Horsens.

- Der er lukket ned for al togdrift mellem Vejle og Skanderborg, oplyser DSBs pressevagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Hold fast, hvor var jeg smækker-lækker!

De første busser er allerede ankommet, og de er netop begyndt at køre på strækningen.

IC og Lyntog kører ikke mellem Fredericia og Aarhus H. Passagerer til Vejle kan i stedet tage toget mod Struer. Passagerer til/fra Skanderborg kan i stedet tage Arrivas tog til/fra Silkeborg/Herning, oplyser DSB på sin hjemmeside, hvor man løbende kan holde sig opdateret på tog-situationen her til aften.

Ifølge pressevagten hos DSB forventes det, at togene igen begynder at køre ved 20-tiden onsdag aften.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var der tale om en "tragisk hændelse", da en mand blev ramt af toget og dræbt lidt nord for Horsens.