Otte hjerter udstillet i akvarium

Otte forskellige hjerter udstilles lige nu på Steno Museet i Aarhus. Formålet er at give de besøgende et indblik i, hvordan nysgerrighed kan drive forskning

02:31

VIDEO: I anledning af, at den aarhusianske nobelprismodtager Jens Chr. Skou ville være fyldt 100 år den 8. oktober, har Steno Museet lavet en udstilling om forskning og videnskab.

Et hjerte fra en mus, et menneske og et enorm grindehvalshjerte. Det er blandt de hjerter, der kan ses og høres i et hjerteakvarium på Steno Museet i Aarhus.

Læs også Aarhusiansk hospitalsfysiker modtager pris for kræftforskning

- Det er ret vildt at tænke på, hvor store andre hjerter er i forhold til vores eget lille hjerte, lyder det fra Jacob Kampmann fra Silkeborg til TV2 Østjylland.

Han var fredag en af de besøgende gæster på Steno Museet i Aarhus, hvor der lige nu er en ny udstilling med otte menneske- og dyrehjerter.

Udstillingen fascinerer

- Nogle slog hurtigt og nogle slog langsomt, fortæller Kaya Klitgaard Jaacks fra Aarhus, der også besøgte museet fredag.

Læs også Forurenet vand på Aarhus Universitetshospital

Hun er ligesom Morten Skydsgaard meget fascineret af hjerterne, der hænger som perler på en snor i den store oplyste glasmonstre.

- Vi vil gerne fortælle, hvad forskerlivet er for noget, fordi det for mange mennesker er en lidt mystisk ting, lyder forklaringen fra Morten Skydsgaard, der er museumsinspektør på Steno Museet.

Otte forskellige hjerter med hver deres forskellige historie om en forsker.

De otte hjerter indgår derfor i udstillingen – Videnskab er Lidenskab – der åbnede den 9. oktober og blandt andet viser, hvordan forskning udspringer af nysgerrighed.

Det, der er interessant, er, at hjertet uanset dyrestørrelse vejer en halv procent af legemsvægten.

Morten Skydsgaard, museumsinspektør, Steno Museet

Museumsinspektøren er derfor glad for, at hjerterne kan fascinere de besøgende.

- Det, der er interessant, er, at hjertet uanset dyrestørrelse vejer en halv procent af legemsvægten, fortæller Morten Skydsgaard.

Nobelpris for forsøg med 20.000 krabber

Et af hjerterne er et girafhjerte. Det var mysteriet om, hvordan den høje giraf kan styre sit blodtryk, der pirrede den aarhusianske forsker, Tobias Vangs, nysgerrighed.

- Tobias Vangs fascinationer af girafhjertet begyndte med en hel basal undren og nysgerrighed, hvordan det kan lade sig gøre for giraffen at have sådan et kredsløb, siger museumsinspektør Morten Skydsgaard.

Læs også Ny brand ved søbad: Politiet mener, den er påsat

På samme måde afdækker udstillingen syv andre forskeres nysgerrighed på hver deres felt.

- Udstillingen handler om otte forskerliv ved Aarhus Universitet, siger Morten Skydsgaard.

Aarhus Universitets eneste Nobelprismodtager Jens Christian Skou, som døde i foråret, har også sat sit præg på udstillingen.

Læs også Museum Ovartaci har taget hul på sidste udstilling i Risskov

- Det er fuldstændig originalt. Også de 400 kontormapper efter tusindvis af forsøgsdage og forbrug af 2000 frøer og 1000 kaniner. Og så altså de der 20.000 krabber, som gik til de legendariske nobelprisforsøg fra 1950'erne, fortæller Morten Skydsgaard.

Udstillingen er støttet af Lundbeckfonden og Povl Assens Fond.