Østjyske nederlag i Basketligaen
Bakken Bears var det eneste østjyske hold, der fik point i weekendens runde i Basketligaen.
10. jan 2005, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
Randers Cimbria og Aabyhøj fik ikke meget ud af weekendens anstrengelser i mændenes bedste basketball-liga.
Randers Cimbria tabte på udebane med 88-108 til Svendborg, mens Aabyhøj i Holbæk tabte 87-95 til Team Sjælland.
Bakken Bears fik som det eneste østjyske hold point på kontoen i weekendens runde. Det århusianske tophold slog på hjemmebane Aalborg med 100-70.