Østjysk sejler får konkurrence
Dansk Sejlerunion kom i dag østjyden Signe Livbjergs største OL-konkurrent til hjælp.
3. maj 2004, kl. 15:39
Mere end 30 dage gammel
Europajolle-sejleren Signe Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug får hård komkurrence i sine bestræbelser på at sikre sig en billet til OL i Athen.
Signe Livbjerg kæmper i øjeblikket en indædt kamp med Trine Abrahamsen fra Skovshoved Sejlklub om, hvem af de to der skal til OL.
På grund af et regelhul stod Trine Abrahamsen til at få streget alle de point, hun havde sikret sig under et udtagelsesstævne i Hyéres i Frankrig.
Dansk Sejlerunions eliteudvalg har imidlertid besluttet, at den københavnske sejler kan beholde en del af pointene, og dermed er de to konkurrenter helt lige før det sidste udtagelsesstævne i slutningen af maj i Holland.