Østjylland ramt af jordskælv
Store dele af landet blev tidligt tirsdag morgen ramt af jordskælv. Blandt andet på Djursland kunne jordskælvet mærkes.
Store dele af Danmark blev tirsdag morgen ramt af et jordskælv.
Jordskælvet fandt sted klokken cirka 6.20.
Jordskælvet var kraftigst på Sjælland, men det kunne også mærkes i Østjylland - især i de østligste egne af regionen.
TV 2 | ØSTJYLLAND har blandt andre talt med Christina Maria Grunert Casper fra Ebeltoft. Hun lå i sin seng og troede i første omgang, at det var en større lastbil, der kørte forbi hendes bolig.
Ifølge det amerikanske jordskælvcenter USGS blev skælvet målt til 4,7 på richterskalaen. Jordskælvets centrum - det såkaldte epicenter - ligger sandsynligvis i Skåne i Sydsverige.
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om jordskælvet i tirsdagens nyhedsudsendelser.