To østjyder bliver ministre
To østjyder har udsigt til en ministerbil, hvis Danmarks næste statsminister hedder Helle Thorning Schmidt
14. jan 2011, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
Borgmester i Aarhus Nicolai Wammen bliver Indenrigs- og sundhedsminister og medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen bliver ny miljøminister.
Det er konklusionen i en fortrolig rapport bestilt udarbejdet af pr-bureauet Geelmuyden.kiese. Den fortrolige rapport er bestilt af dansk erhvervsliv og hedder "Når de røde kommer".
Rapporten bygger på fortrolige samtaler og interview med ledende politikere fra Socialdemokraterne og SF samt deres rådgivere.