Østjyde til bryllup i dag

Knud Roding fra Århus er inviteret til kronprinseparrets bryllup, fordi han er prins Henriks faste tennismakker.

Knud Roding fra Århus er en af de heldige østjyder, der er blevet inviteret til at overvære kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup i Vor Frue Kirke i dag.

Igennem 30 år har Knud Roding været fast tennismakker med prins Henrik, og han har derfor kendt kronprins Frederik, siden Frederik var ganske lille. Kron- prinsen har nemlig flere gange spillet sammen med sin far og Knud Roding.

- Men han gider ikke længere spille med os. Han er simpelthen blevet for god, griner Knud Roding.