Ophæver spillers kontrakt

Rasmus Hansen er fortid i Randers FC

Foto: Randers FC

Rasmus Hansen er ikke længere Randers FC-spiller. I dag ophævede klubben kontrakten med den 28-årige midtbanespillerr. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Det er efter gensidige ønsker, at Randers FC og Rasmus G. Hansen i dag ophæver aftalen, siger Randers FC's sportschef Peter Christiansen

Lettet spiller

Rasmus Hansen har spillet 47 førsteholdskampe for kronjyderne. Men det er længe siden, han har været fast mand på holdkortet. Derfor glæder han sig over, der er fundet en løsning nu.

- Jeg synes, vi har fundet en fin løsning, og jeg kan komme videre. Jeg er ikke bundet af noget og kan selv bestemme, og det er en lettelse, siger Hansen til bold.dk

Rasmus Hansen har nu god tid til at finde en ny klub, da han ikke er bundet af transfervinduet.