Omfattende sag begynder i dag

Vestre Landsret har afsat 90 dage til sagen mod den tidligere Jyske Bank-direktør Jan-Henning Spjeldnæs.

En af de største danske retssager om mandatsvig begynder i dag i Vestre Landsret i Århus.

Den tidligere Jyske Bank-direktør Jan-Henning Spjeldnæs står tiltalt for at have svindlet for 800 millioner kroner, mens han var ansat som øverste chef for bankens afdeling i Gibraltar. Jan-Henning Spjeldnæs blev i byretten i Århus idømt fire års fængsel, men sagen er anket til Vestre Landret.

Landsrettens afdeling i Århus tog hul på retssagen i dag, og der er afsat 90 dage til den komplekse sag. Bagmandspolitiet vil som anklager have dommen skærpet, mens Jan-Henning Spjeldnæs' forsvarere omvendt kræver, at landsretten ophæver byretsdommen og lader hele sagen gå om.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.