Odder klar til at skyde råger

Odder Kommune vil regulere bestanden af råger

Foto: Colourbox

I samarbejde med lokale jægere vil Odder Kommune begynde en regulering af rågeunger i de kolonier, der er på kommunens ejendomme.

Reguleringen sker på grund af den larm, som kommer fra de skrigende råger.

- Tilladelsen er gældende fra 1. maj, men det er i de her dage, at rågeungerne kommer frem, siger Christian Petersen fra Odder Kommune.

Reguleringen af rågeungerne vil foregå ved kommunens ejendomme ved Skovbakken, Skovly, Egholmgaard, Vennelundsvej og Nølevvej i Odder samt ved Egehovedet i Hou.

- Rågerne samlerne sig i februar, og allerede her begyndte de at skrige, hvilket varer ved i en fire til fem måneder. Nogle naboer klager over larmen, mens andre synes, at det er en af naturen, siger Christian Petersen.

Han fortæller, at man i mere end ti år har reguleret bestanden af råger i Odder Kommune.