Nyt spor i Tøfting-brand

Politiet finder nyt spor i brandsag

Foto: 112-aarhus.dk

Det er næsten fire måneder siden en voldsom og påsat brand hærgede Stig Tøftings hus i Hørning, og er der hold i de nye oplysninger, kan politiet stå overfor et muligt gennembrud i sagen.

- Vi har fundet nogle nye oplysninger, som vi skal have kigget på. Det er et helt nyt spor, der gør, at vi skal se på sagen med en ny vinkel siger vicepolitikommissær Kristian Juliussen fra lokalpolitiet i Skanderborg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
 
Kristian Juliussen holder dog kortene tæt ind til kroppen, og ønsker ikke nærmere at uddybe, hvad de nye oplysninger omhandler.

Han afviser dog, at det nye spor stammer fra overvågningsbilleder fra Stig Tøftings nedbrændte ejendom.