Nyt hus i Den Gamle By
Genopførelse af det første hus i Den Gamle Bys Havnegadekvarter begyndte i dag
Den Gamle Bys erfarne murerformand har aldrig prøvet det før. Kranføreren har aldrig prøvet det før.
Og projektchefen har aldrig prøvet det før. For ingen har prøvet at genopføre et murstenshus i tre etager som byggesæt.
I dag skete det i Den Gamle By.
Første del af huset, der er fra Hjørring, ankom på en blokvogn, hvorefter håndværkere, bygningsarkæologer og teknikere sammen med kranføreren begyndte genopførelsen.
Da huset blev skilt ad, blev ydermurene delt i sektioner på op til 4 meters længde. Herefter kunne en kæmpekran løfte hver del på en blokvogn.
Ved at genopføre huse på denne måde sikrer Den Gamle By en høj grad af autenticitet i bygningen. Når museets gæster kigger på huset, vil de se patina, småskader, indridsede navne, og mørtel og fuger vil være samme sted, som da huset stod i Hjørring.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND 19.30