Nye opgaver til Aarhus-politiker
Overtager partileders poster i KL
Marc Perera Christensen, der er 2. viceborgmester i Aarhus Kommune, er rykket op i hierarkiet i Kommunernes Landsforening (KL).
Efter at Viborgs tidligere borgmester, Søren Pape Poulsen, er blevet formand Det Konservative Folkeparti, har han forladt sine poster i KL. Derfor er partifællen Marc Perera Christensen nyt medlem af KL's Internationale Udvalg
- Jeg glæder mig til arbejdet. Netop den internationale dimension af kommunalpolitik har min store interesse. Landets kommuner skal være langt bedre til at bruge de europæiske muligheder og øve indflydelse på EU's udvikling, siger Marc Perera Christensen i en pressemeddelelse.
Senere på året indtræder han desuden som et af Danmarks ni medlemmer af EU's regionsudvalg.