Nye kontrakter med tre spillere
Fodboldklubben Randers FC forlænger kontrakterne med tre spillere.
26. maj 2004, kl. 14:20
Mere end 30 dage gammel
1. divisions-klubben Randers FC har forlænget kontrakterne med Thomas Domino Andersen, Rasmus Katholm og Jan Larsen, hvis kontrakter alle udløber med udgangen af denne sæson. De tre spillere har alle skrevet under på et-årige kontrakter.
Randers FC ligger nummer to i den næstbedste række og ligner med fire runder tilbage af sæsonen en oprykker til superligaen.
- Alle tre spillere har stor betydning for truppen på hver sin måde, og alle tre har stor ære af den sportslige udvikling, klubben har været igennem det seneste års tid. siger klubbens direktør, Jacob Nielsen.