Nye billetmaskiner lader vente på sig

Fra søndag skulle alle de gamle billetautomater i Midttrafik's busser være udskiftet. Sådan bliver det ikke.

Nye billetautomater gør det muligt at bruge sit dankort, når man vil tage en tur med en af Midttrafik's busser. Hvis de altså ellers er at finde i bussen.

Efter den oprindelige plan skulle alle de gamle automater være blevet udskiftet søndag den 11. januar, men leverandøren er bagud, så kunderne må vente.

Ifølge Århus Stiftstidende har Midttrafik ikke noget bud på, hvornår alle de nye automater er monteret.