Ny verdensrekord: Største ginsmagning nogensinde

Verdensrekorden for største ginsmagning under ét tag blev meget overbevisende slået, da over 600 gæster dukkede op til smagning

Syv forskellige gin var på programmet til aftenens smagning.

Mere end 600 mennesker var lørdag mødt op til ginsmagning på Savværket i Aarhus.

Hvis det lyder som et næsten usandsynligt højt antal gin-entusiaster, så er det fordi, det aldrig er sket før.

Læs også Ebelfestivalen skudt i gang: Der plejede at være tomt i byen

Det var nemlig verdens hidtil største ginsmagning på ét sted ifølge Guiness Rekordbog.

- I England satte man en rekord i 2016 med 796 deltagere. Så vi skrev til Guiness og sagde, at vi gerne ville slå deres rekord, for vi har mulighed for at have næsten 1000 gæster herinde, siger Vince Nielsen, der var blandt arrangørerne.

Der står kontrollanter rundt omkring for at sikre, at det går rigtigt til. Ellers bliver rekordforsøget ikke godkendt.

Nick Horup, vært for verdens største ginsmagning

Guiness Rekordbog svarede Vince Nielsen og sagde, at kategorien, hvor rekorden i England blev sat, hed ”ginsmagning på flere lokationer”, mens smagningen i Aarhus falder under kategorien ”ginsmagning på én lokation”.

03:32

VIDEO: Man skal smage mere end almindeligt meget gin for at anskaffe sig den viden, Vince Nielsen har om de gennemsigtige dråber.

Luk video

Og den rekord var på 250 mennesker, og stod rekordantallet til at blive mere end fordoblet til aftenens arrangement.

- Jeg glæder mig til at komme i gang. Vi har lavet et rigtig lækkert show til alle gæsterne. Det bliver fedt. De kommer til at opleve syv forskellige gin. Det er syv gin, som vi synes giver et billede af, hvad gin kan, siger Vince Nielsen, der til dagligt er barchef på Bar Plata, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det skal gå rigtigt til

Når man skal slå en rekord i Guiness Rekordbog, skal det dog gå rigtigt til. Nick Horup var vært for begivenheden, og han indledte aftenen med at forklare, hvordan de mange gæster sammen med arrangørerne kunne skrive historie og slå rekorden.

01:24

VIDEO: Nick Horup forklarer de spilleregler, der skal følges for at slå den officielle rekord.

Luk video

- Det er vigtigt, at I ikke forlader salen i pausen, hvis I kan lade være. Der står kontrollanter rundt omkring for at sikre, at det går rigtigt til. Ellers bliver rekordforsøget ikke godkendt, forklarede han til de mange gintørstige gæster.

Arrangørerne bag er selv inkarnerede gin-fans, og de håber, at de kan sprede interessen for den alkoholiske drik.

Læs også Kæmpehaj løs i svømmehal: Se Dødens Gab fra bassinet

- Det startede som en hobby, hvor vi sad og drak den ene gin efter den anden, og pludselig var vi igennem rigtig mange forskellige. Et af vores mål er at fortælle folk, at gin er ikke bare grannåle. Der er mange lækre produkter på markedet, siger Vince Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.