Ny skole pludselig i spil til lukning: - Jeg er rigtig ked af det

Norddjurs Kommune har højst overraskende droppet at nedlægge den lukningstruede Mølleskolen for i stedet at bringe en ny skole i spil

Toubro Børneby består af dagpleje, vuggestue, børnehave og en skole. Sidstnævnte står nu til at lukke. Foto: Google Street View

Toubroskolen skal lukke. I hvert fald hvis det står til et politisk flertal i Norddjurs Kommune. Stedet er pludselig kommet i spil i stedet for den indtil nu lukningstruede Mølleskolen. 

- Meget tyder på, at man fjerner lukningen af Mølleskolen fra budgetforslaget for i stedet at bringe Toubroskolen i spil. Det er jeg virkelig fortørnet over, og kan jeg ikke acceptere, siger byrådsmedlem Niels Basballe (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Mange høringssvar mod besparelser: - Hvis skolen nedlægges, dør lokalsamfundet

Han er selv fra området nær Trustrup, hvor skolen ligger, og selvom der altså er opbakning fra et politikerflertal til at kigge på skolens fremtid, så er han ikke tilfreds. 

- Folkene fra Mølleskolen har været dygtige og overbevisende, men jeg ved ikke, hvad der er sket. Jeg er meget overrasket, og det virker til at være foregået på en brutal måde, siger Niels Basballe og fortsætter:

Meget tyder på, at man fjerner lukningen af Mølleskolen fra budgetforslaget for i stedet at bringe Toubroskolen i spil. Det er jeg virkelig fortørnet over, og kan jeg ikke acceptere.

Niels Basballe (S)

- Hvis nu, at der havde været to skoler i spil til at lukke, og så man havde valgt Toubroskolen, havde det været noget andet. Men den har ikke været nævnt før i den her omgang. 

En af dem, der er bekymret over udsigten til en mulig lukning af Toubroskolen, er Janni Tonnesen. 

02:18

VIDEO: Norddjurs Kommune har for lang tid siden varslet besparelser i kommunen. I pkotober demonstrerede børn fra Mølleskolen foran kommunens rådhus i Grenaa.

Luk video

Flytter til anden kommune

Hun har en datter i 1. klasse på skolen og et barn, der skal begynde i Toubro Børnebys dagpleje på mandag.

- Jeg er rigtig ked af det, og jeg kunne godt finde på at flytte mit barn til en anden kommune, siger Janni Tonnesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg er rigtig ked af det, og jeg kunne godt finde på at flytte mit barn til en anden kommune.

Janni Tonnesen, forælder

Hun frygter, at det går ud over hendes barns skolegang, hvis hun skal skifte til en større skole.

- Hver dag henter jeg et barn, der er glad, lyder det fra Janni Tonnesen.

Læs også Frustrerede borgere i Norddjurs: - Politikerne skal vide, at vi er vrede

Hun og mange andre vil med stor sandsynlighed dukke op til en planlagt borgermøde i Toubro Børneby i aften. Her vil skolens fremtid blive drøftet, og blandt andre Niels Basballe og borgmester Jan Petersen (S) har meldt deres ankomst til at svare på kritiske spørgsmål. 

Der kommer efterfølgende en to ugers høringsperiode, hvor folk kan komme med indvendinger mod forslaget om at lukke Toubroskolen.

Toubroskolen ligger ved Trustrup sydvest for Grenaa. Foto: Google Maps

Fåmålt glæde på Mølleskolen

På Mølleskolen er der af gode grunde glæde over udsigten til skolens bevarelse, om end den er en anelse afdæmpet. 

- Jeg er selvfølgelig glad for nyheden, men der er kun præsenteret en lille smule, og vi kender ikke detaljerne endnu. Jeg håber, vi er reddet, men de politiske forhandlinger er jo stadig i gang, siger skolelederen på Mølleskolen, Erik Vedelsbo Falk, til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg er selvfølgelig glad for nyheden, men der er kun præsenteret en lille smule, og vi kender ikke detaljerne endnu. Jeg håber, vi er reddet, men de politiske forhandlinger er jo stadig i gang.

Erik Vedelsbo Falk, Mølleskolen

Han har indtil nu hørt, at skolen bliver bevaret, men specialklasserne er stadigvæk i spil til at blive flyttet til større skoler. 

- Det er ærgerligt, men jeg er da glad, hvis skolen bliver bevaret. Vi har ikke fået nogle forklaring på, hvorfor vi nu står til at blive reddet. Der er kommet en masse høringssvar, som afgørelsen formentlig er truffet ud fra, siger Erik Vedelsbo Falk.

Læs også Enighed om budget: Færre besparelser på børn og skoler end ventet

I alt kom der 279 høringssvar fra borgere i Norddjurs til det første spareforslag, hvor Mølleskolen var i spil til lukning. 

Norddjurs Kommune skal spare 115 millioner kroner om året de kommende fire på, hvorfor spareplaner er lagt frem for at finde pengene.