Ny kæmpe juleudsmykning: - Ingen anden by i Europa med så mange lys

Strøget i Aarhus får ny Sirius-juleudsmykning med 700.000 LED-lys til 2,5 mio. kr. Udsmykningen bliver fortsat med blinkende stjernehimmel

På Clemens Torv kommer der blandt andet en lysende iglo.

En stjernehimmel med i alt 700.000 LED-lys, svævende snebolde og en lysende iglo kommer snart til at pryde strøget i Aarhus.

Juleudsmykningen er i år blevet udvidet i Aarhus. Hvor der tidligere har været 6.000 blinkende stjerner, bliver der i år cirka 110.000. 

De sidder meget tættere, der bliver plads til 150.000 ekstra lys. Derudover sætter vi store snebolde op i samlinger. 

Lars Svendsen, formand, Gadeforeningen Strøget Aarhus 

Tidligere hang lyskæderne med mellemrum på ti centimeter. Nu bliver mellemrummet kun seks centimeter.

- De sidder meget tættere, der bliver plads til 150.000 ekstra lys. Derudover sætter vi store snebolde op i samlinger. De er 75 cm til 1 meter i diameter, fortæller formand for Gadeforeningen Strøget Aarhus Lars Svendsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Stjernehimlen bliver mere lysende 

Da de pillede stjernehimlen ned sidste år overvejede de, om de skulle gøre det helt anderledes, men det blev ikke taget godt imod.

- Den bliver ikke så anderledes. Det tør vi ikke. Vi havde annonceret på vores Facebook-side, at vi ville gøre det anderledes, fortæller han og fortsætter:

- Facebook-siden eksploderede med kommentarer som, at det kunne vi lige vove på, og det er ikke jul i Aarhus så. Vi ønsker jo ikke, at skuffe nogen, så det droppede vi hurtigt.

Det er Sirus, der er kendt for juleudsmykning af Hotel d’Angleterre, Tivoli i København og Sallings facader, der har videreudviklet på stjernehimlen i Aarhus.

- Det er en topløsning, Strøget i Aarhus har valgt. Man finder ikke noget, der minder om det nogen steder i Danmark, og lysdekorationen vil være blandt de største og mest imponerende i Europa med sine over 700.000 LED-pærer fordelt på knap en kilometer - en unik oplevelse, siger CEO Stig Gerlach fra Sirius i en pressemeddelelse.

00:48

VIDEO: Se lysene blive tændt på varehuset Salling i Aarhus i 2017. 

Luk video

Alt bliver betalt af butikkerne 

Gadeforeningen Strøget Aarhus har sparet sammen til de mange flere julelys.

- Vi bruger en million mere på belysningen i år, end den vi havde forrige år. Butikkerne betaler rub og stub, men de betaler ikke mere end før. Vi har sparet sammen.

De hundredtusindvis af lys bliver tændt af julemanden den 9. november 2018.

Vi glæder os meget. Det er blevet en Aarhus-begivenhed. Der er ikke andre byer i Europa, der har så mange lys. Det er sgu da en oplevelse.

Lars Svendsen, formand, Gadeforeningen Strøget Aarhus 

- Vi glæder os meget. Det er blevet en Aarhus begivenhed. Der er ikke andre byer i Europa, der har så mange lys. Det er sgu da en oplevelse, siger Lars Svendsen.  

Læs også Årstiden driller fortsat letbanen: Kører med nedsat drift