Ny flyrute mellem Århus og København
Cimber Air satser nu på en rute mellem Århus og København med fire daglige afgange.
Er du ikke til bil, bus eller tog, så kan du nu hoppe på flyet, hvis du vil en tur til København.
Det er selskabet Cimber Air, der nu tilbyder en flyrute mellem Smilets By og hovedstaden.
- Vores comeback på ruten Århus - København er derfor en naturlig følge af vores strategi om at være Danmarks førende indenrigsflyselskab. Århus - København ruten er således den brik, der indtil nu har manglet for at opfylde denne strategi, forklarer Director Sales and Marketing, Bjarne Rasmussen i en pressemeddelelse.
Laveste pris bliver 405 kr. for en enkeltbillet fra København til Århus, og der er fire daglige afgange mellem mandag og fredag.
Du kan booke på cimber.dk fra i dag.