Nu skal skraldet også stå i skel

Borgere skal sortere affaldet og stille det ved skel

Først var det postkassen. Nu skal skraldespanden også stå i skel.

I Skanderborg og Odder skal beboerne fremover placere deres affaldsbeholder ved skellet, når den skal tømmes.

Men det er ikke nok med det. De to kommuner vil fremover have borgerne til at sortere affaldet i op til tre affaldsspande.

Trods de nye krav er der dog ikke udsigt til, at renovationen bliver billigere for borgerne.

- Selv om der er penge i at genanvende materialerne, så er der nogle omkostninger ved at få det indsamlet, sorteret og afsat. Disse omkostninger bliver dækket ved, at borgerne selv kører spanden i skel, og at vi kun tømmer hver 14. dag, siger direktør i Renosyd Annemette Fuglsang til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i søndagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.