Nu blitzer de ødelagte stærekasser igen

Torsdag blev der tændt for de to stærekasser på Grenåvej igen. De to stærekasser skal holde øje med bilisternes fart, men blev smadret efter under en uge

00:18

VIDEO: Stærekasserne på Grenåvej står klar til at blitze fartsynderne igen.

De to stærekasser på Grenåvej i Aarhus blev tændt den 8. oktober for at holde øje med bilisternes fart. Under en uge efter var de sat ud af drift på grund af hærværk.

- De er repareret igen, og der er blevet tændt for dem, fortæller Martin Østergaard, presse hos Vejdirektoratet til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvis de bliver smadret igen, så bliver de repareret igen.

Martin Østergaard, presse, Vejdirektoratet 

Stærekasserne er bygget til at modstå slag, men det lykkedes alligevel gerningsmanden at ødelægge dem.

Stærekasserne skal være med til at bekæmpe fartsyndere landet over. Der er i alt opsat 20.

- Hvis de bliver smadret igen, så bliver de repareret igen, fortæller Vejdirektoratet.

Læs også Vejdirektoratet om stærekasse-hærværk: Vi vidste det ville ske

Det bliver holdt øje med dem 

Der er ikke blevet gjort noget sikkerhedsmæssigt for at sikre stærekasserne yderligere, men Østjyllands Politi er opmærksomme på dem.

- Vi har ting, vi kører og holder øje med. Det her er en af dem, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens-Henrik Jensen.

Vi har ting, vi kører og holder øje med. Det her er en af dem.

Jens-Henrik Jensen, vagtchef, Østjyllands Politi 

Østjyllands Politi holder øje med stærekasserne, men kan ikke udelukke, at det kan ske igen.

- Det kan jeg ikke sige noget om, men det kan sagtens være, siger Østjyllands Politi.

Kameraerne tog ikke skade, men glasset blev smadret godt og grundigt.

Hærværket på de to stærekasser kom ikke bag på Vejdirektoratet.

- Vi vidste jo godt, at det ville ske, men vi har prøvet at gøre det så godt, som vi kunne og indrette dem så godt som muligt. Det er rigtig frustrerende. Vi har gjort meget for at forklare, hvorfor stærekasserne er vigtige, fortalte Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed hos Vejdirektoratet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Strid om vandrehjem deler ø: - Kommunen har sat alle i krig med hinanden