NorthSide afslører navn

International kunstner er på plads til festivalen

NorthSide har offentliggjort endnu et af sine store hovednavne, som skal pryde scenen næste gang tusindvis af mennesker samles til festivalen.

Næste år får publikum glæde af franske Justice, der er duoen bag en række remixhit for blandt andre N.E.R.D, Daft Punk, Franz Ferdinand og Britney Spears.

Den franske duo har slået sig fast på sin danse-lyd, men bevæger sig i sit seneste album over mod en ny elektronisk lyd, der er inspireret af 70'ernes stadionrock. Der er blandt andet tydelig inspiration fra Queen, Yes og The Who.

Koncerten med Justice til sommer bliver duoens første optræden på en dansk festival.

Et andet hovednavn på plakaten til 2012-festivalen er danske Kashmir.

NorthSide Festival løber af stablen 15-17. juni.

Du kan høre et af duoens mange hits her.