NorthSide afslører igen
Der er nye navne helt fra Australien
11. jan 2012, kl. 15:50
Mere end 30 dage gammel
NorthSide afslører nu endnu to navne, der skal stå på scenen i Ådalen, når festivalen ruller til sommer.
Aarhusianere kan blandt andet opleve det australske indierock-band, The Temper Trap, der i 2009 kom frem med debutalbummet Conditions.
Bandet har høstet en femstjernet anmeldelse i magasinet Soundvenue, og får store roser for sine live-optrædender.
En anden nyhed på årets festival er danske When Saints Go Machine. Deres seneste album, Konkylie, blev udråbt til det bedste i 2011 af Soundvenue.
Bandet fra København er i øvrigt også nomineret i fire kategorier, når der næste gang uddeles Steppeulven-priser.
NorthSide finder sted 15-17. juni i Ådalen i Aarhus.