NFL-stjerne til Randers
Dansk mesterskab får besøg fra USA
8. sep 2014, kl. 14:47
Mere end 30 dage gammel
Når danmarksmesterskabet i amerikansk fodbold skal afgøres i Randers i næste måned bliver kampen overværet af den danske NFL-legende Morten Andersen.
Den tidligere kicker er NFL-ligaens mest scorende spiller og har været spillede professionelt gennem 25 sæsoner. Senest for Atlanta Falcons, indtil han stoppede i 2007.
- Vi er meget glade og stolte over, at en af de største danske sportsstjerner, der også er manden, der har haft størst betydning for amerikansk fodbolds store fremgang herhjemme, kommer til byen, siger formanden for Randers Thunder AFC, Jens Lind i en pressemeddelelse.
Finalen i det danske mesterskab spilles for anden gang i Randers den 11. oktober.