Netto-røveri i Veri Centret

Politiet rykkede talstærkt ud til røveri

Seks-syv politibiler med fuld udrykning blev tidligt onsdag formiddag sendt fra Politigården i Aarhus til Netto i Veri Centret, som blev udsat for røveri, oplyser stiften.dk

-Der er nu styr på situationen. Den første melding var et røveri. Der er sandsynligvis tale om et butikstyveri, som har udviklet sig til et røveri, udtaler vagtchef Peter Elkjær fra Østjyllands Politi.

Hvis en butiksvagt stopper en eventuel tyv, kan det i juridisk forstand udvikle sig til et røveri.

Det sker blandt andet, hvis butikstyven med trusler forsøger at stikke af med de stjålne varer.