Nederlag på eget græs

Effektive Vejle vandt 1-0

01:40

1 af 2

Det blev en fysisk kamp på vilje og dødbolde, da AGF tabte 0-1 på eget græs til Vejle i Nordic Bet Ligaen.

AGF mødte op til hjemmekampen mod Vejle fulde af selvtillid. De sidste tre kampe bød på tre sejre. Og mens AGF hører til toppen af Nordic Bet Ligaen, så frister Vejle en tilværelse i den tunge ende af midten.

Effektive Vejle

AGF sad på meget af spillet i første halvleg, men formåede ikke at udnytte chancerne.

Til gengæld lykkedes det Vejles Christian Sivebæk at få en ren friløber mod Steffen Rasmussen. Den slags gaver giver man ikke manden i rødt og så førte gæsterne 1-0.

Kom aldrig tilbage

Efter 84 minutter var Kim Aabech tæt på bringe AGF på måltavlen. Men Vejles målmand fik afværget langskuddet og AGF måtte se slig slået 0-1 på eget græs.

Det er første gang siden 26. september 1999, at AGF taber på hjemmebane til Vejle.