Nanna var skind og ben
Fokus på spiseforstyrrelser i Go' Aften Østjylland denne uge
- Jeg har altid haft timeglasform og pludselig var jeg en pind, fortæller studerende Nanna Uhrbrand Hansen om den frygtede spiseforstyrrelse, der sendte hende ud i et farligt vægttab.
Hun er 180 centimeter høj og da hun var mest syg vejede hun kun 50 kilo og var nærmest skind og ben. Det fortæller i hun i et interview med Go' Aften Østjylland.
TV 2 | ØSTJYLLANDS aftenmagasin sætter i denne uge fokus på spiseforstyrrelser. Den unge antropologistuderende fra Aarhus fortæller om sygdommen, at det for hende handlede om at få kontrol over sin krop ved at tælle kalorier. Og det gjorde hun med en nærmest videnskabelig tilgang til stoffet. Samtidig gjorde vægttabet hende sårbar og den vanskelige balancegang fortæller hun om i interviewet ovenfor.
Tirsdag fortsætter serien om spiseforstyrrelser med en gæst, som lider af overspisning.