Næsehornskalv indtager parken
Nøsehornskalven Mandela har været ude på savannen for første gang
Næsehornskalven, som blev født nytårsnat, har for første gang bevæget sig ud på savannen i Ree Park Safari.
Mandela, som kalven hedder, er den første af sin art i Norden, og moren Bashira har været, og hun er det fortsat, meget beskyttende overfor kalven.
De har stort set ikke ville forlade deres boks, men nu har de taget turen ud i forårsvejret, hvor dyrepasserne præsenterede Mandela både for safaribiler og mange af de andre dyr på den 11 hektar store savanne.
Næsehornskalven Mandela er en vigtig brik i avlsarbejdet med de stærkt truede sorte næsehorn, og glæden er derfor ekstra stor, når det nu lykkedes at få ham helt ud på savannen, hvor han har mulighed for at udvise naturlig adfærd for et næsehorn.
Ree Park planlægger, at Bashira og Mandela går på savannen i Kr. Himmelfartsdagene, så parkens gæster for første gang får muligheden for at komme helt tæt på den lille næsehornskalv.
Se næsehornskalven løbe rundt på savannen sammen med sin mor i videoen øverst på siden.