Naboens hus eksploderede
Den dag Hans Knudsen aldrig glemmer
Den 13. august sprang Hans Knudsens nabos hus på Nordgade i Randers i luften. En voldsom eksplosionsbrand, som nærmest jævnede huset med jorden.
I dag er kun ruinerne tilbage på grunden ved siden af. Men den voldsomme oplevelse har sat sine spor i Hans Knudsens.
Hans Knudsens nabo, Per, opholdt sig nemlig i huset under eksplosionen - og det er det billede, der har brændt sig fast hos Hans Knudsen, som sammen med sin kone vågnede på grund af et højt brag.
- Jamen, jeg kan ikke få det billede ud af hovedet, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
SE OGSÅ: Eksplosionsbrand i Randers
Naboen blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet med svære brandskader.
- Det kommer jeg mig aldrig over - eller det kommer til at tage rigtig lang tid. Men det vigtigste er, at Per kommer sig over det.
Hør Hans Knudsen fortælle om oplevelsen i tv-indslaget øverst i artiklen.