'My Fair Lady' klar igen

Bue Wandahl er kommet sig nok over sin sygdom til, at forestillingen kan gennemføres

Efter tre dages aflysninger i træk var der i dag, lørdag, godt nyt fra 'My Fair Lady'-opsætningen på Aarhus Teater.

Se: 'My Fair Lady' aflyser igen

Bue Wandahl er nemlig blevet frisk nok til, at forestillingen kan gennemføres lørdag som planlagt. Det bekræfter pressekoordinator ved Aarhus Teater, Morten Daugbjerg, over for TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi spiller i dag (lørdag, red.), og det er rigtig dejligt. Han har fået 'go' fra lægen. Der er rigtig mange, der har måttet gå forgæves, så vi er glade, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Bue Wandahl er dog fortsat i behandling for halsproblemer.

- Han er i behandling, og der kan selvfølgelig komme tilbagefald, men nu spiller vi som planlagt, siger Morten Daugbjerg.

TV 2 | ØSTJYLLAND har været med til forberedelserne af 'My Fair Lady'. Det kan du se her.