Muslimer til julegudstjeneste

To-sprogede skoleelever fejrer også jul

Muslimske skolebørn kommer med til gudstjeneste, når det er jul (arkivfoto)

Nationaliteterne er blandede, og religionerne er forskellige. Sådan er virkeligheden på en lang række af landets folkeskoler, men på et flertal af de multikulturelle skoler er kirkegang i julemåneden alligevel et fast indslag.

Kristeligt Dagblad har foretaget en rundringning til 14 skoler med mindst 30 procent tosprogede elever, og kirkegang i julen er bestemt ikke fremmed for skolerne: 8 ud af 14 skoler har et kirkeligt arrangement for skolens børn i december.

Blandt andet Ellekærskolen i Aarhus med næsten 100 procent tosprogede elever, hvorfra 0.-5. klasse i går var til julegudstjeneste.

- Vi er en almindelig dansk kommuneskole - ikke en tosprogsskole. Kirke-skole-hjem samarbejde er en treklang fra gammel tid, og kirkegang i julen er en almindelig dansk tradition. Børnene kan godt blive fritaget, men kun ganske få benytter det, siger skoleleder Christian Wibe Nielsen.

Samme toner lyder fra Humlehøj-Skolen i Sønderborg, hvor over halvdelen af skolens 400 elever er tosprogede.

- Kristendommen er en del af vores kultur, og det er vigtigt, at vores elever lærer vores traditioner at kende. Derfor sender vi 0.-3. klasse til julegudstjeneste i kirken, siger skoleleder Frands Christensen.

Og multikulturel kirkegang i julen er ikke kun et jysk fænomen. Flere af hovedstadens skoler, hvor folkekirkeprocenten ellers er markant lavere end i resten af landet, slår vejen forbi kirken i julemåneden.

Samlet set fordeler de otte kirkeparate skoler sig over både Jylland og Sjælland, og på flere af de skoler, hvor julen ikke markeres med kirkegang, er der alligevel et strejf af kristen jule-markering.

Eksempelvis på Tovshøjskolen i Aarhus, hvor samtlige elever er tosprogede.

- Vi fejrer julen med adventskrans og Lucia-optog, for vi er en dansk folkeskole med dansk kultur og danske elever. Det handler om traditioner, og eleverne synes, det er hyggeligt, selvom de kommer med en anden baggrund, siger skoleleder Jesper Lund Madsen.

På Nørrevangsskolen i Slagelse synger eleverne salmer til juleafslutningen, selvom de ikke går i kirke, men på Strandgårdskolen i Ishøj ønsker man ikke at dyrke højtidens religiøse elementer.

- Vi har naturligvis juleklip og andre aktiviteter i forbindelse med julen, for vi vil gerne markere de kulturelle traditioner, men vi er en skole, og derfor er vi ikke med til at forkynde en særlig religiøs aktivitet, siger skoleleder Birgit Andersen.

Den ellers brede kirkeopbakning fra de tosprogede skoler bifaldes af Kåre Schelde Christensen, generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde.

- Det er godt, at mange multikulturelle skoler har en forbindelse til den lokale kirke i julen, for på den måde holder de perspektiverne åbne og undgår uvidenhed, der skaber frygt. Skolernes kobling til julegudstjenesterne er med til at skabe integration, bedre dialog og en større forståelse for hinanden, siger han.